Gå til startside Send en mail Se oversigt/Sitemap
Topbillede

Idrætsprofiler

Tony "Touchdown" Simmons

As a Pro Athlete for 9 years(NFL, CFL, NFL Europe and now the Danish American Football League), I depend on my feet to feel comfort and always ready for performance. I demand a lot from my body and it all starts with a correct alignment and balance of my feet. So, thanks to Vasegårdens Klinikker for putting the SOLE back into my game. I thank you and my feet thank you.

Yours in Body Performance and Health,

828-483-8669
www.6pointathletics.com
Tony "Touchdown" Simmons


Thomas Munk-Andersen

I slutningen af 2008/2009 sæsonen oplevede jeg begyndende problemer med svangsenen, som konstant var meget øm, og det føltes som om der var en begyndende betændelsestilstand under foden. Jeg gik i for lang tid uden at gøre noget ved problemet, hvilket resulterede i at jeg til sidst havde konstant ondt under foden.

Jeg kom via mit arbejde i kontakt med Charlotte Midtgaard fra Vasegårdens Klinikker i Fredericia, og hun mente at vi sammen kunne finde en løsning på problemet. Vi blev enige om at jeg skulle komme forbi klinikken i Fredericia, og vi derfra i fællesskab skulle lægge en plan.

Første gang jeg mødte op på klinikken var det for at få foretaget en gennemgående undersøgelse af min kropsholdning, knæled, ankelled og løbestilsanalyse samt en analyse af, hvordan jeg afvikler mine skridt. Undersøgelserne blev foretaget af klinikkens fysioterapeut, som derefter udarbejdede en samlet analyse som han videregav til Charlotte.

Efter samråd med Charlotte benyttede jeg mig sideløbende med en kiropraktor i Vejle, som blandt andet arbejdede med mobiliteten i mit ankelled. Samtidig med kiropraktorbehandlingen fik jeg lavet såler til både løbe- og håndboldsko. Kombinationen af kiropraktorbehandlingen og de speciallavede såler har nu gjort, at jeg er uden gener, hvad min fod angår, og derfor ingen problemer har med hverken håndbold eller løb.

Jeg vil også gerne sige, at jeg ser det som en kæmpe fordel for alle parter, at Charlotte ikke var bange for at sende mig til kiropraktor ved siden af hendes løsningsmodel. Dette bekræfter det indtryk, jeg har haft af både Charlotte og Vasegårdens klinikker hele vejen igennem forløbet; nemlig at det har forløbet med stor professionalisme.

Ansat som Centerleder Fitness World Vejle
Spiller i Vejle Bredballe Håndboldklub, 2. Division herrer
Har tidligere spillet i bl.a. KIF Kolding og Skanderborg Håndbold


Lars Hoffmann Bojsen

Jeg er 21 år og startede med vægtløftning, da jeg blot var 9 år gammel. Jeg har fået lavet scanninger og et par indlægssåler her hos Vasegårdens klinikker. Jeg har brugt sålerne i ca. en måned nu, kan ikke mærke den helt store forandring endnu, da jeg nogen gange har ondt i knæene, også selv om jeg har fået de nye såler. Jeg kunne dog mærke, da jeg fik sålerne i mine sko, at der var en betydelig bedre stabilitet i skoen samt at min fod blev skubbet ud til siden i stedet for ind ad, som ikke er hensigtsmæssigt i vægtløftning, da det kan give en forket bevægelse eller vrid i knæet. 3 uger efter jeg fik sålerne i mine sko, lavede jeg personlige rekorder i de to discipliner træk og stød til de danske hold mesterskaber. Første gang i flere år det er gået så godt, om det var sålerne, der gav god fremgang eller bare hård træning, ved jeg ikke, men de skal nok have gjort sit til det.

Mit personlige bedste er 140 kg i træk og 165 kg i stød
Dansk senior mester flere gange senest 2009
Nordisk mester for U20 2007
Deltaget ved EM U20 2006 og 2007


Daniel Høegh

Indlæg, fodboldstøvler og løbesko
”I starten var jeg en smule skeptisk må jeg indrømme. jeg har før prøvet at spille med indlæg i min fodboldstøvle, og det var ikke succesfuldt. Min største bekymring lå i, at jeg troede det ville være umuligt at få klemt et indlæg ned i mine i forvejen små og tætte fodboldstøvler.
Den bekymring blev dog hurtigt forkastet, idet Charlotte lavede et indlæg, som fuldstændig svøber sig til foden, mens den hverken fjerner boldfølingen eller giver smerter i foden. Så faktisk fungerer det fremragende med de special indlæg, jeg fik lavet.
For kort at kommentere på indlæggene i løbeskoene, så fungerer det til ug. Med dem har jeg ingen problemer, og de helbreder tilmed min lille skavank, som består i en benlængdeforskel. Mit højre ben er ca. 8 mm kortere end det venstre, og det er der taget hensyn til i indlægget. Et lille løft betyder, at jeg ikke får samme smerter i hofterne, som jeg får ved anvendelse af andet fodtøj. Jeg bruger dagligt mine løbesko, og er faktisk gået hen og blevet afhængig af indlæggene. Ved enkelte tilfælde har jeg prøvet at tage dem ud for at se, hvordan det føles uden, og kort kan det siges, at det simpelthen føles helt forkert”.

Scanning og løbestil
”Det var en smule specielt at få scannet sin fod og testet dens funktioner på den måde, som var tilfældet. Med undersøgelserne kunne man så se, hvor foden skulle have støtte, altså hvor belastningen og skævheden altså var. Scanningen foregik på den måde, at jeg betrådte en måtte, som så lynhurtigt scannede mine fødder og analyserede dem. Den fandt de hårdt belastede områder, og disse blev så videre undersøgt i en løbeundersøgelse.
Min løbeteknik blev undersøgt vha. et kamera, som optog fødderne og viste en skævhed på indersiden.
Det var på ingen måde ubehageligt at få sine fødder undersøgt på denne måde. Det var rent faktisk ret sjovt at finde ud af, hvordan de kan have indflydelse på resten af kroppen.
Løbeundersøgelsen tog lidt kræfter, da jeg skulle løbe hurtigere og hurtigere, men når man er vant til at spille fodboldkampe á 2x 45 minutter, så var det jo ingenting. Fodscanningen tog ca. et kvarter og var fuldstændig smertefri. Jeg skulle gå frem og tilbage på en måtte, og så klarede den mere eller mindre arbejdet”.

Daniel Høegh 18 år
Centralforsvarsspiller i Odense Boldklub og på U18-landsholdet
Har skrevet kontrakt med OB 2009


Anders Hugger

”Jeg har været hos Vasegårdens Klinikker for at få foretaget en løbetest og lavet et indlæg ud fra denne. Jeg er blevet anbefalet klinikken med henblik på at forbedre min boksning med et sådant indlæg, samt for at minimere risikoen for slidskader ved min løbetræning. Derfor tog jeg tog turen til Fredericia for at finde ud af, om det kunne komme mig til gavn. Vi brugte nogle timer 'i værkstedet', hvor jeg fik målt og filmet min løbeteknik og trykfordeling på foden, og fysioterapeuten konkluderede derefter, at jeg træder meget yderligt på foden - derfor fik jeg lavet et indlæg, som skulle kompensere for dette.

Nu har jeg så trænet nogle måneder med indlægget og må sige, at jeg er mere end tilfreds. Løbetræningen er blevet tydeligt forbedret, da jeg har en meget bedre kontakt med jorden hele tiden. Førhen kunne jeg godt få ondt i skinnebenet ved lange ture, men det får jeg ikke mere. Også i bokselokalet har jeg mærket en klar forbedring - balance er jo essentielt i boksning, og indlægget giver en fantastisk stabilitet og ro på fødderne, da kontakten med jorden her også er forbedret. Jeg vil anbefale alle, at få lavet en bevægelsesanalyse og et indlæg, da mine personlige erfaringer er rigtigt gode”.

Anders Hugger 28 år
Professionel bokser hos Team Palle
IBA InterContinental Champion i cruiservægt
(LINK til rekordliste www.teampalle.dk/composite-977.htm)


Daniel Krog

Jeg har nu brugt indlægssåler fra Vasegårdens Klinikker i mine fodboldstøvler i en længere periode. Først og fremmest har det været dejligt, at sålerne har været så tynde. Der var en del overvejelser på grund af størrelsen af fodboldstøvler, men jeg må sige, at det er lykkedes rigtigt godt, at få sålerne til at passe godt ned i støvlen, hvilket har medført, at det har gjort det nemmere at spille med dem.
Derudover har jeg, specielt de første par gange mærket en væsentlig forskel i måden jeg løber på, når jeg spiller. De små løft, der er lavet de forskellige nødvendige steder på sålen kan mærkes, og det føles behageligt. Jeg var i starten lidt skeptisk med hensyn til udspark, da jeg er målmand og troede det ville kunne få en negativ indvirkning på mine spark, men det viste sig ikke at være noget problem. Alt i alt har det været en rigtigt positiv oplevelse, dog er der forskel på, hvor god virkningen er, og hvor behagelig sålen er, alt afhængig af hvilken støvle jeg spiller i.

Analysen og scanningen tog lang tid, men for det første synes jeg, det var hyggeligt og meget spændende og samtidig beviste det bare at fysioterapeuten og fodterapeuten tog den tid, der skulle til, så det blev gjort grundigt og ordentligt. Stor ros til dem. Jeg synes, det var spændende at høre konklusionen på Foot Scan og løbestilsanalysen. Det viser meget godt, hvordan vi alle er forskellige og i stedet for at en eller anden klog mand står og fortæller, hvad der for eksempel er galt, så kan man selv få det at se dér. Yderst interessant ;-)

Født: 14.03.1991
Målmand i OB på U19-liga-holdet. 


 

Susanne Schrøder

Jeg har gennem mange år lidt af smerter i achilles-senerne i begge fødder og dette har i lange perioder helt eller delvis forhindret mig i at løbe og dyrke aerobic. Jeg har flere gange været ved idrætslæge, som kun har kunnet hjælpe med anbefalingen pause i minimum 3 mdr. Jeg har prøvet indlæg fra sportsbutikker, creme, naturmedicin, jodbehandlingerne etc., og fælles for dem alle er, det kun har virket i kortere tid og i meget begrænset omfang. Da jeg begyndte at få følgeskader i knæ og lyske søgte jeg i første omgang til en kiropraktiker, som behandlede mig med chokbølger og akupunktur. Igen hjalp dette kun kortvarigt. Da jeg til sidst søger en fodterapeut ved tanken om det snart var det eneste sted, jeg ikke var blevet undersøgt fik jeg endelig de ønskede resultater. Ved hjælp af en meget simpel behandling i form af indlæg i mine løbe- og aerobicsko er mine smerter i knæ og lysken helt væk og achilles-senerne i stærk bedring. Det viser sig at jeg har en hypermobil forfod, noget ingen andre behandlere har hæftet sig ved. Jeg kan I dag igen løbe både længere og hurtigere end jeg har kunnet længe og generelt træne med langt højere intensitet.

Susanne Schrøder 38 år
ansat ved Equinox fitness.

Uddannet inden for idræt ved forsvaret i årene
Uddannet DGI aerobic instruktør 
Udannet personlig træner
Master Trainer i Pilates
Uddannet ernæringskonsulent
Diverse kurser og efteruddannelse inden for koncepttræning.

 

92-2003
2000
2002

2007
 

Kendt fra Wipeout på kanal 5, Gladiatorerne og Fear Factor på TV 3


 

Thomas Blom - triathlet

Uddrag: ”På løbet tester jeg i øjeblikket en ny sål for Vasegårdens Klinikker. Der er lidt tilpasning der lige skal på plads, men så tror at det bliver en bedre sål at løbe med end Formthotics, som jeg har gjort i snart 3år, ganske enkelt fordi den er lavet på en lidt anderledes måde og tilpasset nogenlunde til min fod.
Vigtigst af alt, så får jeg pt. ikke ondt i bentøjet når jeg løber med sålen, uanset hastighed og længde...MEN nu vokser man jo ikke ind i himlen pga. af et par nye såler, så det er stadig med at lytte til kroppen.”

Uddrag: Har virkelig svært at holde mine arme nede for tiden, for min træning går bare rigtig godt. Elsker at cykle, elsker at løbe og er begyndt at savne min svømmetræning, noget som jeg ikke har gjort i en del år.

Uddrag: Generelt går træningen rigtigt godt. Løbet fungerer bedre end i MEGET lang tid, med stabile tider uanset distance.

Uddrag: Så er træningen i gang.... og for første gang i meget lang tid, kan jeg sige at det går rigtig godt. Skader er der ikke mange af og lysten til at træne er stor - hvad mere kan så forlange.

Se yderligere på www.thomas-blom.dk


 

Tanja Pedersen 30 år

Jeg har i 3 år brugt indlægssåler i mine fritidssko og træningssko. Da jeg i sin tid startede ud med sålerne, som et forsøg fra min fodterapeuts side, som var overbevidst om, at mine smerter i fødder, ankler, knæ og ryg ville kunne forbedres meget, var det ikke med håb om fra min side, at jeg ville kunne ende med at løbe. Mit håb var, at jeg ville kunne mindske smerterne i min hverdag, for jeg var overbevist om, at jeg aldrig ville kunne komme til at løbe. Min historie er, at jeg har hypermobile led i hele kroppen, og at jeg tidligere med to års mellemrum fordelt på 6 år har givet løb en chance, hver gang endte jeg med ulidelige knæ og lændesmerter.

På nuværende tidspunkt bruger jeg indlægssålerne og har ikke smerter i fødder og knæ. For 3 mdr siden besluttede jeg derfor, at nu skulle løbet have endnu en chance. I dag kan jeg løbe udenfor, såvel som indenfor på løbebånd, fuldstændig smertefrit. jeg kan løbe en 1/2 time uden pause, og det er fantastisk, og jeg elsker den frihed, det giver mig, at jeg ved, at jeg kan løbe, hvis jeg har lyst. Det betyder så meget, at jeg ikke længere skal kigge misundeligt efter folk, som havde den frihed til at løbe, som jeg havde opgivet at få.

Hvor der er vilje, er der også en vej. men det kræver 3 ting: Indlægssåler, ordentlige løbesko og træning af musklerne omkring knæene, og en masse træning på balancebræt. Ingen af delene kan undværes, men det er 100 % sikkert, at hvis mine indlæggsåler ikke er i, at så får jeg smerter i knæene med det samme.

 
Vasegårdens Klinikker • Jernbanegade 17 A • 7000 Fredericia • Fodterapi & Fysioterapi 75 92 34 33