Personlig træning
Personlig træning kan have mange fordele. Du bliver motiveret til at yde dit bedste, du får rettet din teknik, og du får øvelser, der er gode netop for dig, din krop og dine ønsker.
Første træning vil altid starte med en motiverende samtale om dine behov og ønsker samt en træningsanalyse, hvor instruktøren kigger på din holdning, dine musklers styrke og evt. din løbeøkonomi.
Herefter vil instruktøren træne sammen med dig, sammensætte din træning, støtte og motivere dig samt rette din teknik under øvelserne.
Du har mulighed for at få lagt et program som supplement til de individuelle træningstimer.
Vi tilbyder også individuelle STOTT pilates timer, hvor fokus kan rettes 100 % på dig og din teknik, så du får det optimale ud af din træning.
Desuden tilbyder vi personlig træning af en ½ times varighed foretaget af en fysioterapeut til genoptræning af skader eller skånetræning i forbindelse med sygdom.
Ring på 75923433 til Fysioterapeut Lene Groth Hansen eller 28 43 53 83 til Camilla Birkebæk Master i fitness og træning og STOTT pilates instruktør.
Du bedes møde 10 min, før træningen begynder. Døren til træningslokalet Jernbanegade 15 åbnes 15 min før. Bliver du forhindret, skal der meldes afbud senest kl. 07.00. Lig evt. en besked på telefonsvareren allerede aftenen før.
Du bedes møde i træningsvenlig påklædning og rene sko. Du bedes medbringe et håndklæde og en vanddunk. Der er ikke mulighed for hverken omklædning eller badning på stedet. Du vil blive kontaktet telefonisk så hurtigt, det er os muligt, hvis vi ser os nødsaget til at aflyse træningen. Husk at informere os, hvis du får nyt telefonnummer. Husk at medbringe dit klippekort til hver time. Klippekort skal anvendes inden 6 mdr. fra udstedelsesdato.
Vær opmærksom på, at ved lægehenvisning opnås fra Sygeforsikringen Danmark 56,- kr. i tilskud pr træning både til børn og voksne, når træningen foretages af fysioterapeut, læs mere under priser.
|