Holdbeskrivelser
Pilates Begynder
ved diætist og master i fitness og træning Camilla Birkebæk
STOTT Pilates-metoden © er baseret på balletdanseres træning, og den adskiller sig fra traditionelle fitnessformer ved at styrke de små dybtliggende muskler og strække de større muskler. Herved opnås en mere afbalanceret, stærk og smidig krop.
Samtidig kombinerer Pilates muskelkontrol, koncentration og vejrtrækning med koordination og afslapning for at skabe balance imellem styrke og smidighed og styrke musklerne i mave, lænd og bækkenbund.
Træningen foregår på måtter og er meget skånsom i starten, så døjer du med skader i kroppen – især ryg og knæ, kan du få mange fordele af træningen.
Senior pilates
ved diætist og master i fitness og træning Camilla Birkebæk
Pilatestræning
styrker din ryg og mave, giver dig en bedre balance og muskelkontrol, så du lettere kan klare hverdagens mange udfordringer. Holdet henvender sig til alle seniorer. Er du dårligt gående og bruger du evt. rolater, er det ingen hindring.
På dette hold er pilatestræningen tilpasset seniorer. Gulvøvelserne er skiftet ud med øvelser på stole og store træningsbolde, og der tages højde for skader og smerter i kroppen.
STOTT Pilates-metoden © adskiller sig fra traditionelle træningsformer ved at foregå i et langsommere tempo, hvor der fokuseres på vejrtrækning og muskelkontrol, og der arbejdes med at styrke de små dybtliggende muskler i din ryg og mave og strække de større muskler. Herved opnås en mere afbalanceret og stærkere krop.
Power Kids
ved fysioterapeut Lene G. Hansen
Power kids er leg og sjov krydret med forskellige udfordringer, som giver dit barn mere selvtillid og gåpåmod, men Power kids er samtidigt effektiv motorisk- og sansestimulerende-træning. Hvis dit barn har svært ved at følge med, når de andre børn spiller fodbold, hopper i sjippetov, cykler eller løber om kap, så kan der være behov for at supplere hverdagens almindelige fysiske aktiviteter med motorisk- og sansestimulerende træning. Power kids er for børn mellem 9 og 11 år.
Ved lægehenvisning til fysioterapi opnås tilskud fra Sygeforsikringen Danmark.
Crazy kids
ved fysioterapeut Lene G. Hansen
Crazy kids er leg og sjov krydret med forskellige udfordringer, som giver dit barn mere selvtillid og gåpåmod, men crazy kids er samtidigt effektiv motorisk- og sansestimulerende-træning. Hvis dit barn har svært ved at følge med, når de andre børn spiller fodbold, hopper i sjippetov, cykler eller løber om kap, så kan der være behov for at supplere hverdagens almindelige fysiske aktiviteter med motorisk- og sansestimulerende træning. Crazy kids er for børn mellem 6 og 8 år.
Ved lægehenvisning til fysioterapi opnås tilskud fra Sygeforsikringen Danmark.
Ryg – nakke
ved fysioterapeut Lene G. Hansen
Ryg/nakke er styrke- og stabilitetstræning med speciel fokus på de muskler, der stabiliserer og bevæger din ryg og nakke. Der vil desuden være lidt pulstræning samt udspænding og afspænding.
Ryg/nakke er for dig med ryg- og nakkeproblemer. Det er vigtigt, at du har en god styrke og stabilitet af ryg og nakke for at modvirke smerter og bevare et aktivt liv.
Ved lægehenvisning til fysioterapi opnås tilskud fra Sygeforsikringen Danmark.
Pilates øvede
ved diætist og master i fitness og træning Camilla Birkebæk
STOTT © Pilates fokuserer på at skabe balance imellem styrke og smidighed, med hovedvægt på musklerne i mave, lænd og bækkenbund. Vi træner både krop og hjerne, og gennem brug af åndedræt, sammen med den rette teknik, er målet at opnå den korrekte kropsholdning.
Pilates fortsætter er for dig som har gennemgået et STOTT pilates begynder kursus. Fortsætter giver større udfordringer og øger kravene til styrke, balance, smidighed og koordination - med fokus på hele tiden at have den korrekte kropsholdning og vejrtrækning.
Ryg – nakke
ved fysioterapeut Lene G. Hansen
Ryg/nakke er styrke- og stabilitetstræning med speciel fokus på de muskler, der stabiliserer og bevæger din ryg og nakke. Der vil desuden være lidt pulstræning samt udspænding og afspænding.
Ryg/nakke er for dig med ryg- og nakkeproblemer. Det er vigtigt, at du har en god styrke og stabilitet af ryg og nakke for at modvirke smerter og bevare et aktivt liv.
Ved lægehenvisning til fysioterapi opnås tilskud fra Sygeforsikringen Danmark.
Styrketræning for seniorer
ved diætist og master i fitness og træning Camilla Birkebæk
Alle oplever et aldersbetinget fald i muskelstyrke. Det bliver svære at gå op ad trapper, bære tunge indkøbsposer og følge med børnebørnene. Ved at styrketræne kan du hindre dette og endda forbedre styrken i nogle muskelgrupper. Din ryg kan klare mere, og du kan holde til at gå længere. Desuden nedsættes din risiko for at få knogleskørhed. Du bevarer en god kropsholdning og mindsker muskelsmerter.
Styrketræning er ikke kun for mænd. Mange undersøgelser viser, at kvinder over 60 har stor gavn af at styrke musklerne, og har oplevet store forbedringer i muskelstyrke i ben, ryg og arme.
Træningen vil forgå på store træningsbolde og stole, og øvelserne vil være tilpasset dig og din formåen. Vi bruger ikke store vægte men anvender kroppen som ’vægtstang’.
Der tages hensyn til skader og smerter i kroppen, og du kan sagtens deltage som dårligt gående.
Sunde og stærke fødder
ved diætist og master i fitness og træning Camilla Birkebæk
Sunde og stærke fødder giver bonus til hele kroppen. Når musklerne i foden fungerer optimalt, og der ikke er skæv belastning af foden, giver det sig udslag i et yderst godt fundament for resten af kroppen. Knæ, hofte, bækken, ryg og nakke justerer sig automatisk mere optimalt. Hvis fodleddene belastes for længe i deres yderstilling, kan det ”skæve fundament” slide på resten af bevægeapparatet og medføre skader og slildtage i knæ, hofte, bækken, lænd, ryg og nakke.
Desværre trænes musklerne i fødderne sjældent, da de er lukket inde i fodtøj det meste af dagen.
På dette hold træner vi fødder – de mange muskler, led og ledbånd, der skal samarbejde, så du kan holde balancen og mindsker din risiko for at få overbelastningsskader i fod, knæ, hofte og ryg.
Har du sygdomme som fx gigt, eller har du svært ved at stå eller gå, er det ingen hindring. Instruktøren tager hensyn til hver enkelt deltager på holdet.
Har du skader som hælspore, irriteret svangsene, skæv stortå, hammertæer, forfodsplatfod eller lignende vil der være specifikke øvelser rettet mod disse skader. Desuden får du en beskrivelse af øvelserne med, så du også kan lave øvelserne hjemme.
Træning for diabetiker
ved diætist og master i fitness og træning Camilla Birkebæk
Som diabetiker får man ofte at vide, at man skal huske at motionere. Fysisk aktivitet sænker dit fastblodsukker, er vægtregulerende og beskytter derfor mod de svære senkomplikationer, man kan opleve som diabetiker – gangræn, hjerteproblemer, nyreproblemer, synsforstyrrelser og sår på fødderne.
MEN det kan være svært at få sig motiveret til at lave fysisk aktivitet på egen hånd.
På dette hold vil du være sammen med ligesindede. Alle har diabetes og ved hvad for højt og for lavt blodsukker vil sige.
Træningen bliver tilpasset den enkelte på holdet, så har du svært ved at stå eller gå, er det ingen hindring.
Træningen vil være en kombination af kondition og styrketræning og vil blive tilpasset jeres ønsker og den træningsform, I bedst kan lide.
Instruktøren er både motionsinstruktør og diætist, så I du vil også få mulighed for at få svar på spørgsmål om kost.
Livsstilshold
ved diætist og master i fitness og træning Camilla Birkebæk
Trænger du til at tabe dig, komme i bedre form og i det hele taget ændre din livsstil, så er dette hold noget for dig.
På dette hold fokuserer vi på varige ændringer. Vi tager udgangspunkt i din hverdag, din motivation og dine vaner og arbejder ud fra dine ønsker.
Her finder du ingen løftede pegefingre, men masser af smil og støtte fra folk i samme situation som dig og fra din instruktør.
Som deltager på livsstilsholdet får du holdtræning med instruktør en gang om ugen, et træningsprogram til at bruge hjemme og 3 individuelle kostvejledninger.
Træningen vil være en kombination af kondition og styrketræning og tilpasset din formåen.
Holdene er små, så det er muligt for instruktøren at hjælpe hver enkelt deltager på timen.
Er du dårligt gående, er det ingen hindring.
|