Gå til startside Send en mail Se oversigt/Sitemap
Topbillede

Diætetik

Kostvejledning

Der er mange, der har en mening om kost, og endnu flere hævder, at de har fundet mirakelkuren. Fakta er, at den rette kost kan hjælpe dig med at tabe overflødige kilo, få styr på dit kolesteroltal eller dit blodsukker, øge din sportspræstation og give dig mere energi og overskud i hverdagen. Diætisten har erfaring i at guide dig frem til en varig kostomlægning med resultater, der holder på sigt. En kostomlægning drejer sig ikke kun om et bjerg af grøntsager og udelukkelse af bestemte levnedsmidler, det handler om individuel vejledning, der tager udgangspunkt i dine ønsker og behov. I princippet er der ikke noget, der er forbudt, det handler tværtimod om den rette sammensætning, mængde og hyppighed. Din motivation for kostomlægning er essentiel, derfor arbejdes der med den motiverende samtale. Det betyder, at der tages udgangspunkt i, hvor du er i forhold til motivation for forandring, og hvad der skal til, for at du kan nå dit mål.

Basis vejledning

Du får en mundtlig vurdering og en individuel vejledning, hvor der tages hensyn til dine ønsker og behov. Basis vejledningen er en afdækning og analyse af dine kostvaner med udgangspunkt i din aktuelle livsstil. Vejledningen varer ca. 1½ time.

Individuel diæt/kostplan

I forbindelse med basis vejledningen er der mulighed for, at du kan få udarbejdet en skriftlig individuel diæt/kostplan i forhold til dine ønsker, behov og mål for et eventuelt vægttab.

Opfølgende vejledning

Afhængig af hvad du har haft fokus på og arbejdet med, vil der i mange tilfælde være behov for at følge op på basisvejledning og eventuel udarbejdet diæt/kostplan. I forbindelse med en opfølgende vejledning får du redskaber til at arbejde videre med din kostomlægning, så du kan nå dit mål. I nogle situationer er der behov for at tilpasse din diæt/kostplan yderligere eller revurdere dine mål undervejs i forløbet. Der er også mulighed for at diskutere emner som indkøb af fødevarer, tilberedningsmetoder, inspiration til hverdagsmad, snacks og lignende. En opfølgende vejledning varer ca. 1 time.

Pakkeløsninger og rabat

Der er mulighed for at opnå besparelser, hvis du vælger en samlet pakke kaldet en startpakke bestående af basis vejledning, og opfølgende vejledninger. Der er også mulighed for besparelser i forbindelse med holdvejledning.

Foredrag

Igennem et lærerigt og spændende oplæg gennemgås principperne for en sund og varieret kost. Foredraget varierer afhængig af målgruppens køn- og aldersmæssige sammensætning, fysiske aktivitetsniveau og generelle ønsker. Foredraget kan indeholde følgende emner:

  • Hvad er sund kost?

  • Kostens bestanddele

  • Ernæringslære

  • Lær at forstå varedeklarationer

  • Sunde, nemme og hurtige opskrifter

  • Hvordan ernæringsforbedres yndlingsretten?

  • Myter om ernæring og diæter

  • Energibehov og energiforbrug

  • Kost i relation til motion

 
Vasegårdens Klinikker • Jernbanegade 17 A • 7000 Fredericia • Fodterapi & Fysioterapi 75 92 34 33 • Diætetik 20 73 60 43